Smidstrupvej 69
4733 Tappernøje
Danmark
Vi samles allesammen til MoPF festival / synge-, spille- og dansetræf 3. til 6. august 2023. Børn kommer gratis ind i følge med voksne og unge (15-24 år) får ½ pris.
Alle er velkomne.
Køb billetter i forsalg og hjælp derved MoPF.
Anne Grete og Søren byder velkommen til festival i deres baghave i smuk natur ned mod Præstø Fjord og takker alle frivillige, Næstved Kommune og naboer for støtte og godt samarbejde.
Vi har har brug for at kunne skabe et overblik, så vi kan have balance i økonomien og forbygge madspild, derfor må I være søde at købe mad og billet i forsalg. Der er ikke mad til salg torsdag aften. Forsalg slutter mandag 24. juli, så vi kan nå at beregne madmængden og bestille madvarer. Vi forventer derved at have 0 madspild. Hvis det er et problem at nå at købe madbilletter i tide, så skriv til kontakt@mopf.dk så ser vi på det.
Festivalpladsen møder jer med sangglade folk, dans under stjernehimlen, sangcirkel med folk der synger for og med hinanden i Bålhuset, børn der leger i Farmorhuset, folk der gøgler, vikinger der hygger om os og en bar med dejlig kold fadøl.
Ild i bålfade, smuk natur, kyssebænk, boder, god mad og små kroge at være i, buskspil overalt; Alt det der skaber den magiske stemning vi kender så godt fra alle årene og som vi håber mange nye vil opleve i år.
Vi glæder os til at danse på det nye dansegulv i Dansetoppen, Det bliver godt for vi kan grave af og lægge grus som underlag under det nye gulv i Danseteltet, så det ligger helt i vatter. HURRA for Søren Korshøj, som er en fantastisk bygmester.
Dansetoppen kommer til at stå der, hvor Viseteltet plejer at stå for det er vores egen matrikel og derfor kan vi grave af og bygge op med grus, som vi har brug for.
Følg med her på siden https://www.mopf.dk/ samt på facebook, del og like, glæd jer og fortæl om MoPF til alle og enhver, så de kan komme og få en fantastik oplevelse af, hvad folkemusik kan og hvor unikt folkemusikmiljøet er.
Så gode folk – rigtig hjertelig velkomne igen, igen eller… for første gang! Kom og mød gamle venner og få en masse nye.