Smidstrupvej 69
4733 Tappernøje
Danmark
Kære gode mennesker
Vi samles allesammen til MoPF festival i vores smukke natur 4. til 7. august 2022. Børn kan komme gratis ind som de plejer og unge får ½ pris. Køb i forsalg (med rabat indtil 1. maj). Det hjælper os meget.
Festivalpladsen møder jer med sangglade folk, dans under stjernehimlen, sangcirkel med folk der synger for og med hinanden i Bålhuset, børn der leger i Farmorhuset, folk der gøgler, vikinger der hygger om os og en bar med dejlig kold fadøl.
Ild i bålfade, smuk natur, kyssebænk, boder, god mad og små kroge at være i, buskspil overalt; Alt det der skaber den magiske stemning vi kender så godt fra alle årene.
Vi har allerede aftale med Carl Nilsen Folk Band med Helene Blum og Harald Haugård, Paivi Hirvonen fra Finland samt det mest populære folk band i Rusland (kommer også fra Finland) Suistamon Sähko. Lone Wernblad og fra Færøerne Bergur Fonsdal spiller Trillebørstur i Norden, Symbio (S) og OPTUR (DK) spiller vild gang i dansen i Danseladen torsdag, Rheingangs Sisters fra England på Cafe Scenen, MCHansen møder vi i Bålhuset og mange flere kommer til i de næste måneder. Følg med her på siden samt på facebook, del og like, glæd jer og fortæl om MoPF til alle og enhver, så de kan komme og få en fantastik unik oplevelse af, hvad folkemusik kan og hvor unikt folkemusikmiljøet er.
Så gode folk – rigtig hjertelig velkomne igen, igen eller… for første gang! Kom og mød gamle venner og få en masse nye