Med visen i centrum – Visekursus på Fyn

När:
2013/08/02 – 2013/08/09 heldag
2013-08-02T22:00:00+00:00
2013-08-09T22:00:00+00:00
Var:
Ryslinge Højskole
Højskolen 1
5856 Ryslinge
Danmark
Pris:
DKK 4.000:-
Kontakt:
Lise Ketils Hansen
23 70 01 26

ryslinge_560x217Kunne du tænke dig en uge på Ryslinge Højskole, hvor visesang og -skrivning er i højsædet?

Hvis du siger ja til ovenstående, er dette kurset for dig. Her kan du i glade visedyrkeres selskab lære en hel del om dig selv, om fortolkning og fremføring af visen, og du kan oven i købet blive vejledt i, hvordan du kan skrive din egen vise og sidst og ikke mindst lære mange dejlige mennesker at kende, få luftet sanglærken – og få grinet meget!
Visesanger og visedigter Bente Kure vil på sin glade og meget dygtige og entusiastiske måde indføre jer i viseskrivningens kunst. Vejen til den gode tekst går nemlig ofte ad sjove og underholdende stier, med skriveøvelser man slet ikke skulle tro kunne munde ud i en ny, fantastisk vise. Men det kan de! Kom selv og bliv glad og overbevist!

Både de helt uerfarne, de øvede skribenter og dem, der har været på kursus hos Bente tidligere, kan være med. Bente skal nok dele sol og vind lige!

Performance og fortolkning af visen ligger i hænderne på skuespiller ved Vendsyssel Teater Jørgen Bing, der i øvrigt også er en fremragende visefortolker.

Her kan du lære, hvordan du kan føle dig tryg på en scene, hvordan du kan nå ud til dit publikum, og hvordan du kan fortolke en vise. En vise er en fortælling.

Og sammen med Jørgen Bing søger vi at gøre denne fortælling så klar, morsom eller nuanceret som mulig. Prøver at skabe figurer og situationer, der vil fremstå så rent, at vi når ind til essensen af den fortælling, vi ønsker at formidle.

Vi arbejder med virkemidler og fremtræden og ikke mindst fortolkning. Ad den vej hjælpes visesangeren til at komme ud over scenen.

Til at akkompagnere til Jørgen Bings kursus har vi fået en øvet og meget kompetent pianist Torben Johnsen, der skriver om sig selv: Har spillet i orkester og solo i stort set alle genrer i mange år. I de seneste år har jeg spillet/akkompagneret en del til teater, revy, viser, div. shows m.m. Er uddannet på Århus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium, men har også en mere jordnær uddannelse som reklamefotograf. Har undervist i musik i 37 år.

Såfremt der bliver tilmeldinger nok, vil der også være mulighed for at danne et hold i sangteknik og et hold i guitarspil/akkompagnement (for ikke øvede). Man skal tilmelde sig til ét af følgende kurser og skrive ét på som
2. prioritet.

  1. Viseskrivning nybegyndere
  2. Performance
  3. Fortolkning af visen
  4. Sangteknik
  5. Guitarspil

4 og 5 oprettes kun, såfremt der er tilmeldinger nok til at oprette et hold! Man vælger sig på det hold, man ønsker at følge hele ugen.

Ønskes der yderligere oplysninger om kurset, er du velkommen til at kontakte kursusleder Lise Ketils Hansen på tlf. 23 70 01 26 eller p mail lise@ketilsoe.dk .

Kurset tilbydes også som et dagkursus (dvs. uden overnatning).