At stå på scenen – med Sture Ekholm

När:
2015/06/11 – 2015/06/14 heldag
2015-06-11T00:00:00+02:00
2015-06-15T00:00:00+02:00
Var:
Maison Malene
Bogø Hovedgade
4793 Bogø By
Danmark
Pris:
2000,- kr. incl. kost, logi, undervisning
Kontakt:
Malene Langborg
+45 4098 1017

KursMalene_Sture_2015_small

Kursus for visesangere og singer/songwriters

Bliv en bedre performer; scenetræning, fortolkning, nærvær.
Afsluttes med offentlig akustisk koncert i Det Gamle Bogø Bageri.

MaisonMalenes første workshop!

Finlandssvenske Sture Ekholm er måske nordens største kapacitet udi undervisning af
visesangere, trubadurer og singer/songwriters. Ingen er upåvirkede efter en Sture-kur. Dette
menneske har så meget at give og får det bedste frem i enhver sceneartist. Han giver også noget at
arbejde med!
Det er lykkedes at få Sture til Danmark som underviser en forlænget weekend i MaisonMalene på
Bogø. Han taler et tydeligt svensk (og ellers er svenskoversætter Malene Langborg med som
undervisningsassistent).

Sture Ekholm er uddannet skuespiller, og har i mange år instrueret små og store
teateropsætninger i hele Norden, desuden er han en ypperlig fortolker når det gælder visesang.
Han var med til at starte viselinjen på Nordiska Folkhögskolan i Kungälv v. Göteborg i midt-
80’erne.

Kurset finder sted torsdag 11/6 – søndag 14/6 2015 (mulighed for ankomst onsdag og afrejse
mandag)
Kapacitet: 10 kursister
Pris: 2000,- kr. incl. kost, logi, undervisning. Medbring lagen+pude samt sovepose/dyne. Der kan
laves gluten- og sukkerfri kost.

Kursusindhold
Der arbejdes med tekstfortolkning og det sceniske udtryk. Hver kursist får plads og personlig
guidning. Metoder til at formidle fra scenen afprøves i praksis, målet er at fange og berøre et
publikum.
Medbring guitar og nogle sange der skal arbejdes med!

MaisonMalene er et gammelt hus i Bogø Hovedgade, 110 km syd for København. Der er
stemning & ånd, plads og undervisningslokale – og fantastisk akustik i koncertlokalet (det nedlagte
bageri), men ingen luksus. De fleste kan få enkeltværelse, men vi deler toilet/bad. Malene Langborg
er værtinde, hjælpelærer og madmor.
Bogø er en lille ø – brofast via Farø til Sjælland, og via den smukke dæmning forbundet til Møn. På
Bogø bor ca. 1000 mennesker. Øens samlingspunkt er Dagli’Brugsen som ligger ½ km fra
MaisonMalene. Desuden findes en havn, en skov og en lillebitte sandstrand.
På kurset satser vi på at have det dejligt sammen, tale om livet, måske med en filosofisk vinkel
(der er Sture suveræn), men der er også rig mulighed for at være alene og køre en tur.

Tilmelding og forespørgsler via kursus@maisonmalene.dk – først til mølle og frist 11. maj 2015.
Man er først sikret plads ved indbetaling af 100,- kr. til MaisonMalene i www.coopbank.dk
66201896550. IBAN kontonummer DK1766200001896550
(beløbet refunderes ikke ved afmelding fra kursists side)

Kurset arrangeres i samarbejde med Viseforeningen DenVise.

MaisonMalene . Bogø Hovedgade 73 . 4793 Bogø By . Danmark
v/ Malene Langborg . tel 4098 1017 . hej@maisonmalene.dk

Juni 2015 KURSUS-SKEMA

  • On 10 evt. ankomst aften..
  • To 11 undervisning kl. 10-13 +14-17 ANKOMST
  • Fr 12 undervisning kl. 10-13 +14-17 Bogø-lokalhistoriker forbi og fortælle
  • Lø 13 undervisning kl. 10-13 +14-17
  • Sø 14 koncert i Bageriet ! kl. 14-16 AFREJSE
  • Ma 15 evt. afrejse morgen